Mangel på E-vitamin og kraftige prisudsving påvirker igen markedet. Situationen tvinger foderstofproducenter og svineproducenter til at finde alternativer
Af: Annette Lykke Voergaard og Karsten C. Kjeldsen, Produktudvikling hos R2 Agro. Marts 2020
Forskning med fravænnede grise har vist, at et produkt med naturlige polyfenoler med fordel kan erstatte E-vitamin i foder med op til 44% og virke produktionsfremmende, når det anvendes i høj tildeling oven i højt E-vitamin niveau. Herudover har seneste forskning med kyllinger vist, at et produkt med naturlige polyfenoler med fordel kan erstatte E-vitamin i foder helt med op til 80%.
Sigt efter et højt indhold af polyfenoler.
Nogle frugter, bær og urter har et højt indhold af polyfenoler, som har nogle interessante egenskaber i foder til dyr.
Disse polyfenoler har potentialet til delvist at erstatte E-vitamin i foder. Dyr tildeles ofte E-vitamin i niveauer, der ligger over minimumsnormen, for at sikre et tilstrækkeligt niveau af antioxidanter og dermed modvirke oxidativt stress. Det er muligt at erstatte den del af E-vitaminindholdet i foderet, som ligger over minimumsnormen (NRC 2012) og endda samtidig forbedre produktionsresultaterne.
Erstat E-vitamin med Cabanin® CSD
Forsøg med smågrise og slagtekyllinger viser, at 50-100% af E-vitaminindholdet der ligger over NRC-normen kan erstattes i færdigfoder. I Danmark anvender vi normalt normerne fra SEGES Svineproduktion, og disse ligger væsentlig højere end dem fra NRC (National Research Council).
I smågriseblandinger med 1,10 FEsv pr. kg, ligger NRC-normen for E-vitamin på 14,5 mg pr. FEsv i blanding 1 (6-9 kg) og 10 mg pr. FEsv i blanding 2 (9- 30 kg). SEGES Svineproduktions norm for E-vitamin i smågrisefoder ligger tilsvarende på 130 mg. pr. FEsv (6-15 kg) og 54 mg. pr. FEsv (15-30 kg), og det er altså den del over NRC-normen, der kan erstattes helt eller delvist med Cabanin® CSD.
Vores generelle anbefaling til nye brugere af Cabanin® CSD er at starte ud med at erstatte 50% af den mængde E-vitamin der kommer i foderet udover NRCs minimumsnorm. Når du har gjort dine egne erfaringer, kan erstatningen hæves til 100% over NRCs minimumsnorm for E-vitamin. På den måde kan din beholdning af E-vitamin strækkes ud, og dit lager kan bedre stå imod mangelsituationen og de svingende priser.
Et videnskabeligt forsøg fra 2017 udført på et tysk universitet bekræfter, at Cabanin® CSD med fordel kan erstatte 50% af E-vitamin over NRCs minimumsnorm i foder til smågrise og yderligere forøge produktionsresultaterne, når produktet bliver brugt med 1.000 mg pr. kg foder med produktionsfremmende effekt.
Formålet med forsøget var at undersøge effekterne af Cabanin® CSD som delvis erstatning til E-vitamin og anvendt i højere dosis som produktionsfremmer.
Forsøget bestod af 84 smågrise, 25 dage gamle, fordelt på 4 grupper. Forsøget blev udført henover en periode på seks uger efter fravænning. Grupperne blev tildelt et basalt fravænnings- og smågrisefoder med forskellige niveauer af E-vitamin og Cabanin® CSD, som det fremgår af tabel 1. Da forsøget er udført i Tyskland, er indholdet af E-vitamin og Cabanin® CSD angivet pr. kg og ikke pr. FEsv.
Cabanin® CSD understøtter også niveauet af antioxidanter i kroppen til forskel fra standardniveau af E-vitamin. Virkningerne blev testet ved at tage venøse blodprøver fra smågrise (tabel 2) for at måle mængden af stressrelaterede parametre. Reaktive-oxygen-arter er tilstede i alle respiratoriske organismer, inklusiv dyr, og har således vigtige fysiologiske funktioner. Men de er også involveret i oxidativt stress i forbindelse med forskellige sygdomme. Den afbalancerede antioxidative status kan blive negativt påvirket, men også positivt, grundet faktorer i foderet.
Resultaterne for de to biomarkører malondialdehyd (MDA) og superoxid dismutase (SOD) giver en klar indikation af de positive effekter ved Cabanin® CSD. MDA er en af de mest fremherskende biprodukter fra lipid peroxidering under oxidativt stress, hvor lavere værdier betyder mindre stress og mindre fedt oxidering. Superoxid er en meget reaktiv form for oxygen og kan skade proteiner og genomet. SOD er et beskyttende enzym, der neutraliserer superoxid. En højere enhedsværdi (U/ml) betyder en potentielt større beskyttende kapacitet.
Udover den vækstfremmende effekt og dæmpning af oxidativ stress er det også økonomisk fordelagtigt at erstatte dele af E-vitamin i foderet med Cabanin® CSD. I forhold til det nuværende prisniveau på E-vitamin vil besparelsen ligge på omkring30 % på den del af E-vitamin, som er erstattet. Beregningerne er baseret på priser for E-vitamin 50% og Cabanin® CSD til foderstoffirmaer i marts 2020.
Lær mere om Cabanin her
UA-41594994-1